I sne står urt og busk i skjul
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid - giv tid den nynner glad,
og ryster de små vinger,
og hver en kvist får blad
giv tid og hver en blomst
udspringer.
Giv tid, og livets træ bliver grønt
må frosten det end kue.
Giv tid, og hvad du drømte skønt
du skal i sandhed skue.
Giv tid og åndens vinterblund
Skal fly for herlig sommer
giv tid, og bi på Herrens stund
Hans sandhedsrige kommer!
Ingemann 1831