Nu falmer skoven trindt om land
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand
ham følger viltre svaler.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.
Og Han som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
Han bliver hos os med sit ord
det ord som aldrig glipper.
Ham takker alle vi med sang
for alt hvad Han har givet:
for hvad Han vokse lod i Vang
for ordet og for livet!
Da over os det hele år
sin fred Han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer korn og kærne.
Og når til sidst på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i paradis vi finder.
Hans ånd som alting kan og ved ,
os i de korte dage
med tro og håb og kærlighed
til paradis ledsage!
Grundtvig