🌹Julerosen🌹
Den yndigste rose er funden
blandt stiveste torne oprundet
Vor Jesus den dejligste pode,
blandt syndige mennesker groede
Alt siden vi tabte den ære,
Guds billedes frugter at bære,
var verden forvildet og øde,
vi alle i synden bortdøde.
Da lod Gud en rose fremskyde
Og sæden omsider frembryde,
At rense og ganske forsøde
vor slægts den fordærvede grøde.
Al verden nu burde sig fryde,
med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen
at rosen i verden er kommen.
Forhærdede tidsel-gemytter,
så stive som torne og støtter,
hvi holde i eder så ranke,
i stoltheds fordærvede tanke.
Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for frelseren græder,
så få i vor Jesus i tale
thi roserne vokse i dale.
Min Jesus du altid skal være
mit smykke, min rose, min ære,
de giftige lyster du døder
og korset så liflig forsøder.
Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min Jesus jeg aldrig vil miste.
“ Nogle jule-psalmer 1732 “
H.A.Brorson